Hånden på hjertet: Spiser du nok fisk? De officielle kostråd siger, at vi bør spise fisk to gange om ugen (350 gram i alt), men mange vælger at ’glemme’ netop dette råd.
Måske tænker du, at du ville spise mere fisk, hvis du vidste mere om emnet… Så er der god grund til at læse videre. Eller faktisk 10 gode grunde. Bagefter styrter du forhåbentlig ud og køber noget frisk fisk. Eller også gør du som de kloge: Bestiller en fiskekasse, så den friske fisk kommer til dig!
- Fisk er supersundt. Både frisk og frossen fisk indeholder de vigtige omega3-fedtsyrer samt D-vitamin, jod og selen. Når du spiser den anbefalede mængde fisk, forebygger du risikoen for hjerte/karsygdomme, knoglesvind, stofskifteforstyrrelser og endog kræft! Det anbefales at spise både fede (laks, sild m.fl.) og ikke-fede fisk (torsk, rødspætter m.fl.), mens kapsler med fiskeolie ikke har helt samme sundhedsmæssige værdi.
- Fisk er slankende – i hvert fald i forhold til det meste kød. Det skyldes, at du til et måltid som regel spiser mindre fisk end kød, og at fisken ikke indeholder så meget usundt fedt.
- Fisk er lettere at fordøje. Fisk er nemmere for tarmene at arbejde med end det drøje kød. Du vil aldrig føle dig oppustet, tung og træt med fisk i maven på samme måde som med kød.
- Fisk er lige så lækkert. Elsker du måske ikke en god fiskefrikadelle? Eller dampet laks? Eller en fiskefilet? Fiskefileter er fx lige ud ad landevejen: Vend fisken i rugmel (glem æg og rasp) og steg i alt 5 minutter på panden.
- Fisk er lige så hurtigt. En fiskefars går hurtigere end en frikadellefars: Du hælder fiskekød, løg, æg, mælk, mel, salt og peber i foodprocessoren – så har du fiskefars på 5 minutter.
- Fisk er nemt. Alt kød (undtagen tatar) tager tid at varmebehandle. Fisk kan du spise rå ved at dryppe citron- eller limesaft over. Citrus ’koger’ fisken på få minutter, så den ikke længere smager eller føles rå. Retter med rå, citrusmarineret fisk kaldes ceviche – og du kan uden videre blande den råmarinerede fisk i alle dine yndlingssalater.
- Fisk er frisk. Både myndighederne, fiskeindustrien og forbrugerne går meget op i, at fisken skal være helt frisk og hverken må lugte grimt eller være farlig at spise. Der er højere risiko for at få fordærvet kød end fisk.
- Fisk er bæredygtigt. Danmark er omgivet af hav, så ved at vælge fisk får du lokalt fremstillet mad med et minimum af energitung transport. Oksekød kommer fx ofte langvejs fra. Frisk torsk ’koster’ klimaet 1,2 CO2 pr. kg, mens det tilsvarende tal for oksekød er 16 gange højere (19,4).
- Fisk = Stop Madspild. Kiloprisen på fisk i Danmark er så høj, at du spiser mindre – og smider mindre ud. Desuden kan du udnytte fiskeaffald som lakseskind, rejeskaller og fiskeben til at lave lækre madretter. Der findes mange opskrifter på genbrug af fiskerester – som fx denne fiskesuppe
- Fisk er nemt at få fat i. Du behøver ikke længere at gå til fiskehandleren for at købe fisk i Danmark. Med ganske få museklik kan du lynhurtigt købe fisk i sæson leveret til døren. Og ja, vi taler naturligvis om måltidskasser med fisk, som bliver mere og mere populære. Vælg her.
Måltidskasser med fisk har den store fordel, at du sammen med fisken får tilsendt opskrifter, der præcist fortæller dig, hvad du skal gøre.
At tilberede velsmagende retter med fisk er der faktisk ingen ben i … og det er jo ikke så ringe endda.